Alle kender til fermenterede produkter som yoghurt, øl og vin. I det første eksempel dannes syre, i de to sidste alkohol. Så fermentering er ikke bare fermentering.

Ferment One surkålsprodukter har gennemgået en mælkesyrefermentering, hvor grøntsagers kulhydrater (sukkerstoffer) omdannes til overvejende mælkesyre. Mælkesyre har ikke noget med mælk at gøre, men er i stedet et en dagligdags betegnelse for laktatsyre.

I øvrigt kommer ordet fermentering fra det latinske ’fervere’, som betyder ’at koge’. Det hentyder til den boblende aktivitet, der foregår under fermentering.

Historisk omkring fermenting

I årtusinder har vi mennesker kendt til fermentering som en måde at opbevare og videreudvikle fødevarer på. Man mener, at kineserne eksempelvis for mindst seks tusind år siden fermenterede på surkål. I Sverige har vi et endnu ældre eksempel på fermentering, dog af fisk. Forskere har fundet et 9200 år gammelt eksempel på fermentering af fisk. Fundet beskrives som ”Fermentering i stor skala” (large-scale food storage”), hvilket tyder på at der kan have været en større udbredelse af metoden.

Historisk set har fermentering været med til at forlænge fødevarers holdbarhed. Eksempelvis kål og grøntsager, der efter høst og fermentering kunne holde sig til næste sæson.

Et andet aspekt ved fermenterede grøntsager er dannelsen af nutrienter. Det er kendt, at Kaptajn Cook på sine store opdagelsesrejser medbragte fermenteret kål, og derved undgik skørbug.

Traditionelt set har fermentering af kål og grøntsager ikke været opvarmet. Derved har man haft levende produkter, hvori bakterierne stadig var levende. Pastaurisering af sauerkraut er først for alvor taget i anvendelse efter 2. Verdenskrig. Pastauriseringen har haft til formål at stoppe fermenteringsprocessen og derved gøre surkål lettere håndterbart, f.eks. i forbindelse med opbevaring og transport. Skulle du være i tvivl så er Ferment One produkter ikke-pastauriseret, de er i stedet fyldt med mikroorganismer – de er simpelthen fulde af liv.